Kvalitet I kan dokumentere – fuld sporbarhed, proceskontrol og interne testresultater
Kvalitet for os er både proces og resultat. Vi er certificeret efter ISO 9001 og ISO 14001, og vi arbejder efter faste kontrolplaner fra indkøb af råvarer til færdigt produkt. Det omfatter modtagekontrol, løbende procesovervågning, funktions- og målekontrol samt sporbarhed på batchniveau. Vi er desuden i gang med ISO 50001 for at styrke arbejdet med energieffektivitet.
Vi har investeret i omfattende internt testudstyr, så vi kan udføre løbende kontrol og kvalitetssikring i produktionen. Det betyder, at vi hurtigt kan validere ændringer, fange afvigelser tidligt, dokumentere ydeevne og måle resultaterne, inden produkterne forlader fabrikken. Dokumentationen følger med hele vejen, så I nemt kan bruge data i egne systemer og i dialogen med borgere, renovatører og myndigheder. Resultatet er ensartet kvalitet, forudsigelige leverancer og en løsning, der holder i mange år.
